Blog

11-02-2020
 

3 Steps for Affiliate

11-02-2020

3 Trin til at starte din Affiliate Marketing Virksomhed

I vores forrige artikel ’hvad er affiliate marketing’ konkluderer vi, at affiliate marketing er et must for enhver virksomhed. Det giver dig muligheden for at opnå stor rækkevidde, mens du kun betaler for det endelige resultat. Derudover kan du øge effektiviteten af dine markedsføringsaktiviteter og skabe yderligere omsætning for din forretning. Det er faktisk ikke så kompliceret, som det lyder. Så spørgsmålet er: Hvordan kommer jeg i gang med affiliate marketing?

Baseret på mere end 16 års erfaring inden for global affiliate marketing, har Cashback World E-Commerce skabt en enkel, 3-trins proces for at få dig godt i gang:

1. Kom i gang – intern strategi

Det første trin er at opstille din egen interne strategi, hvor du beslutter dig for, hvad dine mål er. Når du begynder at arbejde med affiliate marketing, er du nødt til at have et klart mål. Vil du have flere registreringer på din hjemmeside? Eller er dit mål at øge salg? Det er vigtigt at klargøre dine mål både kort- og langsigtet, så du kan vælge hvilken betalingsmodel, der skal bruges i dit affiliate program. Vil du betalt udgiveren per klik, per lead eller per salg?

Udover et mål bør du også definere størrelsen på det beløb, du vil betale. Når du definerer dette beløb, bør du altid tænke over: Hvad er en enkel kunde værd? Med andre ord: Hvad kan jeg betale for hver ny kunde? Som i mange andre tilfælde er prisen for dit produkt eller din tjeneste sat, så den inkluderer en margen, der kan bruges på markedsføringsaktiviteter. Du bliver nødt til at beslutte hvilken del af markedsføringsbudgettet, du vil reservere til affiliate marketing.

2. Den tekniske løsning – registrer dig på et Affiliate Netværk

Når du har taget en beslutning vedrørende de strategiske og finansielle elementer, er det væsentligt at blive tilknyttet et affiliate netværk for at organisere de tekniske forbindelser. Inden for affiliate marketing måles alle forbrugerrelaterede berøringspunkter og resultater, så den tekniske forbindelse er afgørende for et godt resultat. For at kunne spore eksponeringer, klik og salg er du nødt til at implementere specielle koder på forskellige dele af din hjemmeside. Koderne vil blive stillet til rådighed af affiliate netværket, så du eller din webdesigner kan implementere dem på de rette sider. Enten kan du implementere dem manuelt ved hjælp af brugervejledningen eller ved at downloade en af de standardiserede plugins eller add-ons, der er tilgængelige for mange eCommerce-platforme.

Udover at opsætte de tekniske forbindelser og at gøre sporing muligt, bliver du også nødt til at sørge for, at dit affiliate program - det program, du opretter via affiliate netværket - indeholder alle nødvendige oplysninger, så udgivere ved, hvem du er, og hvad du foretager dig. Jo bedre og mere komplet beskrivelsen og detaljerne er, desto bedre er udgiverens forståelse af din virksomhed og dens tiltrækningskraft. Logoet, beskrivelser, URL'er, provisionsstrukturer, udgivertyper og begrænsninger er blandt de poster, der skal specificeres til dit program.

Hvis du gerne vil tilmelde dig et affiliate netværk på en nem måde og registrere din virksomhed, så kan du kontakte Cashback World E-Commerce.

3. Kampagner & vedligeholdelse

Så snart den strategiske, finansielle og tekniske opsætning er færdiggjort, kan du komme i gang og blive promoveret af dine udvalgte udgivertyper. For at få den bedste start bør du sørge for at have nok reklamemateriale tilgængeligt i dit affiliate program i netværket. En del af disse materialer bør være bannere med dit standardtilbud, dit produkt eller din tjeneste, og det bør være tilgængelige i alle standardbannerstørrelser. For at vælge de mest brugte størrelser, rådes du til at bruge reklame portfolio’en fra Interactive Advertising Bureau (IAB).

Arbejd sammen med din kontoadministrator på affiliate netværket for at blive forbundet med de rette udgivere, for at opsætte integrerede kampagner og dermed få det første boost til din virksomhed. I tilfælde af højeffektive kampagner med gode gennemsnitlige resultater (eksponeringer, klik, salg, gennemsnitlig provision) bliver chancen for at blive promoveret af større platforme højere med endnu bedre resultater som følge.

Udover de almindelige markedsføringsmaterialer er det altid smart at have skræddersyede kampagner, der passer til specielle sæsoner eller begivenheder på markedet. Dette kan være sæsoner som jul, forår, påske og skolestart, men også særlige begivenheder som valentinsdag, mors dag og Black Friday / Cyber Monday. Dette er på disse tidspunkter, at affiliate virksomheder oplever de højeste omsætninger, og derfor bør din virksomhed have skræddersyede markedsføringsmaterialer tilgængelige af de mest publicerede kampagner. Et overblik over sæsonbestemte og specielle begivenheder kan hjælpe dig med at planlægge dine kampagner.

Resultatet af dit program

Som beskrevet er det at opsætte et affiliate netværk ikke raketvidenskab, men at styre og overvåge resultaterne af dit program kan næsten være det. En masse data bliver indsamlet af programmet, ikke kun vedrørende resultaterne af dine kampagner, men også på målgrupperne, deres karakteristika og deres vækstpotentiale. Dit affiliate netværk kan give dig en detaljeret indsigt over resultatet af dit program og er i stand til at rådgive dig om videreudvikling og planlægning af dit program.

Arbejd tæt sammen med dit netværk for at få det bedst mulige resultat af dit program. Vil du vide mere om, hvad et Affiliate Netværk kan gøre for din virksomhed?

Kontakt

Start nu

  • Få nye og loyale kunder
  • Udvid dit klientel
  • Øg dit salg og dit overskud

Bliv partner nu

eller

Kontakt os